ORGELLOFT MED FRIHED FOR LOKE SÅVEL SOM FOR THOR

EN SAMTALESTATION –

MED ORGLET SOM DEMOKRATISYMBOLUM

Håbet er at kunne etablere Orgelloftet i en nedlagt staldbygning på Ravnskovgyden 1, hvor jeg, Jane Laut, bor sammen med min mand, Peter From.

Orglet, som forhåbentlig en dag kan genopstilles på Orgelloftet, blev bygget til Bistrup Kirke i København for 50 år siden. Den 9. marts 2017 ankom orglet i mange små stykker og dele til Ravnskovgyden 1, hvor det er parkeret i gårdens maskinhus. I dette orgel bor op mod 2.000 blæsere og andre musikanter. Et helt orkester i sig selv. Store baspiber på to en halv meter. Små fløjter på få centimeter. Trompeter og basuner. Som et tusindtalligt kor af stemmer, som hver især har helt sin egen klang og karakter. Og de arbejder alle sammen.

Orglets væsen er som demokratiets. Hvert eneste medlem af samfundet har sin betydning og sin rolle at spille. Det gælder om at spille den så godt som muligt og i fællesskab med alle de andre.

Tanken er at lade orglet gå i med- og modspil til et hvilket som helst emne, som har betydning for dét at være menneske og borger i samfundet.

Orglet som samtalepartner. Ganske vist kan orgelmusikken ikke sige noget konkret. Det kan kunst ikke. Musikken taler ikke det politiske sprog, men er dog et sprog. Det befinder sig blot på en anden og mere ubevidst bølgelængde end det talte sprog. Hvis man nu kan få de to forskellige slags sprog til at interferere, så kunne tanken måske strækkes, og i fællesskab kunne vi måske komme frem til nye måder at samtale og ræsonnere på, og det kunne tilføre sunde vitaminer til den nødvendige demokratiproces her i Grundtvigs fædreland.

Herunder et citat af Reiner Kunze, De vidunderlige år. Denne forfatter, hvis baggrund var ufriheden i det tidligere DDR, taler på en måde, som forekommer helt nærværende i samtiden.

– alle (orgelpiber) skulle de pludselig begynde at klinge og feje de løgne bort, som luften allerede er så fyldt med, at de, der stræber efter oprigtighed, næppe kan trække vejret længere – lige meget under hvis tag de end måtte klinge, de skulle drøne al åndelig terror bort…
Bare en eneste gang, bare en onsdag aften.